Loop modellen

Brandt, Erika: "Digital pædagogik" Systime, 2015, 1. udgave 

Den Mediepædagogisk loop model

Indledning

Området natur og naturfænomener er et vigtigt område, da det øger børnenes kreativitet og fokus. Men da dagens Danmark er så digitalt, er det vigtigt, at børnene får kendskab og interesse for dette område. Det tror vi gøres bedst ved at blande det de er vant til og godt kan lide, såsom at lege udenfor i natur med digitale medier.

Afgræsning  

Vi har i gruppe 1 hold PR14RV2 fået tildelt Troldhøj børnehave, tæt på Præstegårdsskoven i Silkeborg. Vi har fået målgruppen 5-6 år. Vi har valgt at fokuser på læreplanstemaet Natur og naturfænomener, og derved lagt de 5 andre læreplanstemaer i baggrunden.

Begrebs- og teoriafklaring

I det pædagogiske arbejde med medier kan pædagogerne anvende forskellige modeller til at skabe overblik og inspirere børnene. Herunder er den mediepædagogiske loop model et godt redskab. Loop modellen består af 5 loops som alle drejer sig om mediepædagogik. De 5 loops er afhængige af hinanden og kan ikke fungere uden hinanden. Loopmodellen er en af de få didaktiske modeller der ikke indeholder et mål.

Loopen består af:

Tema

Temaloopet omfatter hele opgavens indhold. Det kan f.eks. være et læreplanstema. Da loop modellen ikke indeholder et mål, er det derfor oplagt at anvende temaet som sit hovedfokus. Det er vigtigt at gøre sig klart, at teamet skal foregå i et legende perspektiv, fordi det på den måde er lettere at tage udgangspunkt i børnenes særlige interesser eller mulige udfordringer.

Ramme

Rammeloopet er hele sammenskabelsesprojektets rammer, der indeholder spørgsmål som hvor skal forløbet foregå og hvordan. Det er her især vigtigt, at man prøver at skabe en balance mellem det kendte som giver tryghed og samtidig skabe udvikling og udfordringer. Det er også her man sikre sig at have styr på alt det praktiske. I dette loop opstiller man de eventuelle regler man ønsker for projektet.

Teknik

Det er her oplagt at anvende Ipad, da de fleste institutioner har/får dette. Men vi skal også huske de andre medier. Loopet indeholder ligeledes overvejelser om, hvilke medier og teknikker vi skal anvende. Det er vigtigt, at alle har redskaber til at kunne bruge medierne, så man ikke overlader ansvaret til en enkelt person. Dette er glædende for både os selv og vores samskabelses partnere.

Æstetisk og kreativitet

Dette loop indeholder alt det æstetiske, kreative og kunstneriske i forløbet. Er der tale om børnebøger, videoer, sang eller helt andre æstetiske udtryksformer? Hvordan bruger vi bedst muligt mediet til at skabe kreativitet og sanselige æstetiske læringsprocesser? Hvad kan børnene selv bidrage med ift. eventuelle videoer og fortællinger mm. Hvordan opnår vi inspiration i sammenskabelsesprojektet? Her skal vi også være opmærksom på, hvordan vi fortolker de forskellige æstetiske udtryk, vi modtager fra vores samskabelses parterne.

Kultur

Dette loop omhandler både kulturen i børnenes hverdag og den mere konkrete kultur omkring brugen af medier. Hvem går forrest i arbejdet med medierne? I dette loop skal vi ind og se på, hvordan vi kan skabe plads i kulturen i hverdagen til forløbet. For at undersøge den konkrete kultur i institutionerne, kan man anvende Edgar H. Scheins kulturanalyse. Schein har udviklet en model til analyse af en organisations kultur. Modellen indeholder 3 kulturniveauer, artefaktniveauet, skueværdier og de grundlæggende antagelser.

Vores loopmodel                                

                             

Tema

Vi har valgt, at vores temaloop skal omhandle natur og naturfænomener. Samtidig er vores temaloop vores fokusområde, da der ikke er noget mål i den mediepædagogiske loopmodel. Dette tema betyder, at vi igennem dette forløb ønsker at øge forståelse af og viden om naturen hos både vores samskabelses partnere og hos os selv. Ønsket om en stor forståelse omkring naturen er opstået, fordi vi efter vores første praktikperiode har erfaret, at det er en mangel i praksis både hos os selv og vores fremtidige kollegaer. For at forbedre vores viden og for bedst mulig at kunne videregive dette, har vi valgt at besøge Randers naturcenter, inden vi udgiver det første indlæg til institutionen. Vi har også valgt at bruge naturbogen om Svampe til at forbedre vores viden.

Ramme

Vi har valgt at udnytte vores samskabelses partners skønne beliggenhed i Silkeborgs naturområde, og at de ligger tæt på Præstegårdsskoven. Vi vil derfor anvende børnehavens beliggenhed og skovens nærområde. Dette er et bevidst valg, fordi vi ønsker at skabe tryghed og genkendelighed for børnene. Her har vi også tænkt os at anvende flow modellen og NUZO for at sikre, at vi er i børnenes nærmeste udvikling zone.
Vi ønsker at skabe en interaktiv bog om trolden Anton i samskabelse med Troldhøjbørnehave, aldersgruppen 5 til 6 år. 
Vi har en formodning om, at vores projekt kommer til at forløbe som følgende: Første blogindlæg skal omhandle læring om naturen. Anton kommer ud for nogle udfordringer, som børnene skal hjælpe ham med at løse. Den første udfordring som Anton støder på er blandt andet ukorrekt anvendelse af svampe. Vi har en forventning om, at børnene vil hjælpe Anton med at finde det svampe som ikke er giftige, som han sagtens kan spise. Vi forventer at modtage en tegning fra hvert barn, hvor de har tegnet deres yndlingssted eller ting i naturen. Disse tegningerne vil blive benyttet i den interaktive bog.

Anden blogindlæg fra os omhandler dernæst spiselige planter og giftige bær i Antons skov (Præstegårdsskoven). Vi forventer, at børnene går ud og filmer deres skov og finder giftige og spiselige planter og bær. Da årstiden er lidt et benspænd for dette er et billede fra en bog også acceptabel. Anton ønsker at flytte i en anden skov, vi har derfor en forhåbning om, at børnene vil vise deres skov frem f.eks. ved hjælp af video og billeder.

Sidste del af den interaktivbog vil omhandle viden om, hvordan man behandler og færdes i naturen, samt vil vi vise, at Anton er flyttet ind i den nye skov. Vi håber, dette kan blive et redskab for pædagogerne i Troldhøj børnehave fremover, så de kan anvende trolden Anton til at skabe leg og læring i naturen.

Et benspænd, vi har skabt for os selv i dette forløb, er vores tema. Da temaet er et uvant område for os alle, og da det ikke er årstiden for planter og bær. Svampesæsonen er fra august til oktober, hvor bærsæsonen er fra juli til oktober. Hvilket gør at de bedre har mulighed for at bruge redskaber senere på året.

Teknik

Vi har valgt at anvende Ipads, fordi vi skal bruge apps til at udvikle vores interaktivbog. Vi vil anvende følgende apps; iMovie, ChatterKid, Green Screen, PuppetPals, ArtSet, Book Creator, My Story og Story Creator. Samtidig vil vi anvende det kursus, vi har fået i Grafisk Facilitering. Disse metoder vil vi benytte i vores samskabelse projekt. Vi vil bruge ChatterKid til at personificere de forskellige karakter f.eks. svampe, træer mm. PuppetPals bruger vi til at indsætte forskellige karakter med forskellige egenskaber. Story Creator gør det muligt at indsætte deres sendte tegninger og film i vores bog. Vi tager højde for, at vores kompetencer ikke nødvendigvis er på lige fod med vores samskabelses partners kompetencer. Det er derfor vigtig at være opmærksom på, at forløbet ligger i børnenes nærmeste udviklingszone, altså flow. 

Æstetisk og kreativitet

I vores interaktive bog vil vi gerne dække både det analogiske og det digitale felt. Det gør vi blandt andet ved at få børnene til at tegne deres yndlingssted eller ting i naturen og sende det retur til os. Her er det analog, da de sidder og tegner, men det bliver formidlet via et digitalt medie, da de er nødt til at tage et billede eller indscanne det til os. Vi forventer også, at de besøger deres skov (Præstegårdsskoven), hvor de filmer skoven, som vi bruger i vores interaktive bog. Dette vil skabe en følelse af sammenhæng for børnene, da de ser deres egen skov og deres egne tegninger i bogen.

Vi vælger at bruge både det analogiske og digitale felt i naturen, da vi vil forsøge at give børnene så mange sanselig indtryk så mulig. Dette er med til at stimulere deres kognitive udvikling og deres sanseapparat.  Vi synes, det er vigtigt, at det pædagogiske personale er lige så engageret i arbejdet med natur og naturfænomener som børnene er. Det hele skal foregå i et legende perspektiv, så der bliver frirum til den frie leg og børnenes egne æstetiske udtryksformer.  

Kultur

Vi vil gerne fremme udeliv og natur og vise børnene, hvordan man kan bruge de digitale medier i naturen. Det er vigtigt, at de digitale medier er tilgængelig både for børnene og de voksne, og at det foregår i et legende perspektiv. Når børnene har anvendt de digitale medier, er det vigtigt, at de ser resultatet af deres arbejde, da det er med til at øge deres selvværd og følelsen af sammenhæng og anerkendelse for børnene. Den måde børnene skal se resultatet på, kan blandt andet være ved at få udstillet deres tegninger, eller at de får lov til at se deres egne billeder og video på iPad eller computer. Dette er vi også opmærksomme på i vores samskabelses projekt, da vi viser børnenes egne tegninger og film i vores interaktive bog. Vi vil skabe en kultur, hvor man skal have lov til at eksperimentere, og hvor der er plads til at fejle.

Konklusion

Vores forløb omhandler området natur og naturfænomener, fordi vi mener, det er et spændende koncept at kombinere det digitale samfund med naturen. Dette gør vi for at øge børnenes interesse for dette område. I det pædagogiske arbejde med medie anvender vi den mediepædagogiske loop model. Loop modellen består af 5 loops som er tema, ramme, teknik, æstetik og kreativitet og kultur. Loopmodellen er en af de få didaktiske modeller, der ikke indeholder et mål. Derfor ligger vores hovedfokus på temaet; natur og naturfænomener. Derudover vil vi udvikle en interaktiv bog i samskabelse med Troldhøj børnehave i Silkeborg. Vi tager udgangspunkt i trolden Anton, vi selv har tegnet og udviklet. Anton skal gennem et legende perspektiv skabe et læringsrum for og sammen med børnene omkring naturen i Præstegårdsskoven. Fokus vil her ligge på planter og svampe og generelt, hvordan man begår sig i naturen.

---

[1] Schein, Edgar H., ”Organisationskultur og ledelse”

[2] Bacon, Josephine m.fl. ”Svampe i Danmark & Nordeuropa”